Nora Bio en aften i 1952

4. marts 2010

Klik to gange for fuld størrelse:


David Lean’s uforglemmelige 1945-klassiker med Trevor Howard og Celia Johnson:

 Alan Bridges’ triste, hurtigt glemte TV-film fra 1974:

Mht. den igangværende bølge af genindspilninger og lignende, er årsagen vel klar nok: Man vil egentligt gerne medvirke til fødslen af nye helte og skurke og producere nye, spændende historier, men man tør bare ikke, for der er sikre penge i at fortsætte med at koge suppe på de samme gamle ben … og filmindustriens fornemste opgave er altså at tjene penge. Kunsten kommer i anden eller tredje række … hvis man er heldig.

Det er i sidste ende kunden, der bestemmer. Så længe vi vedbliver med at betale for produkter af genindspilningstypen, fortsætter trenden.


Holidays in Denmark

11. oktober 2009

 


Når der er lidt stille på filmfronten, vender jeg altid tilbage til klassikerne, her repræsenteret ved On Air’s udødelige “TV Pejs” fra 1999. Kan være, den er langtrukken, men den formår i det mindste at holde samme niveau fra start til slut:


Hævnens gudinde har besluttet, jeg skal bruge resten af mit liv på at udskifte min filmsamling. Lige som jeg, efter nogle tilløb til Betamax, havde stablet en imponerende VHS-samling på benene, dukkede nogle triste, flade skiver op, som, kunne jeg forstå, var fremtiden (dvs., de havde allerede været på markedet en del år, men jeg halter altid bagefter, når det handler om ny teknologi). Jeg købte derfor en “United” i Blockbuster, samt en dyr brænder et andet sted, og gik derefter på DVD-indkøb. Efterfølgende smed jeg hele min VHS-samling ud til storskrald, til de andre beboeres store beklagelse: “Har du ikke noget på DVD? Jeg er ikke interesseret i VHS.,” osv. osv. 

Nu er jeg så i gang med at skaffe min samling tilbage - på DVD. Et uhyrligt projekt, al den stund, nogen har fortalt mig, Blu-ray er fremtiden - indtil videre. Tror snart jeg opgiver, og kaster mig over Video 2000 …

Engang kylede jeg Nemesis i VHS-affaldssækken. Så genopstod den på DVD, og nu pryder den atter min filmhylde, indtil den dag jeg sparker den ud til fordel for en Blu-ray.

Nemesis (1993): Terror og anarki ruller hen over kloden, cyborgs og mennesker kæmper om verdensherredømmet.


Tosset med Ib

29. juli 2009

Scanbox-box set med tre lystige Ib Schønberg-film, fundet til sølle 30 kroner … desværre uden Café Paradis.


Der blev lige tid til en tur i den lokale genbrugsbiks, der, blandt mange andre ting, kunne tilbyde 30 graders fugtig-varme, et bjerg af de sædvanlige gamle leksika, der engang var en pryd for ethvert ordentligt 70′er-hjem, en Norris-film, jeg ikke kendte, samt en Chan af den bedre slags.

-

Jeg opererer altid med to Norris-perioder: overskægsperioden og fuldskægsperioden. Good Guys Wear Black (1978) er tilsyneladende fra overskægsperioden, og langtfra Chucks bedste:

-

Den kinesiske slapstick-sprællemand, stunt- og kung fu-fænomenet Jackie Chan, roder sig ud i noget med motorcykelbander, gangstere og stjålne diamanter i en pude i Rumble in the Bronx (1995). Artisteri i verdensklasse, selvom New York City, trods adskillige billeder af den berømte skyline, her ligner Vancouver til forveksling:


RIP Farrah Fawcett

26. juni 2009

Farrah Fawcett: 1947 - 2009

-

Oplev hende charmere Burt Reynolds i The Cannonball Run fra 81:


“Vi er desværre nødt til at udsætte beslutningen om at forlade graven, indtil vi kender titlen på den film, vi skal stavre rundt i”

-


Faldt over en pudsig blog forleden: Vampyr Video

Bloggen har ikke været aktiv siden starten af 2006, men jeg synes alligevel, den er charmerende. Bl.a. kan man finde råd og vejledning i tilfælde af zombieangreb, samt nogle udmærkede filmanbefalinger.

Organise before they rise:”


My name is Max … Mad Max!

-

Mens vi utålmodigt venter på George Millers Mad Max 4, denne gang formentligt uden Mel Gibson, kan vi jo mindes de tre første:

 

The last of the V-8 Interceptors

 

En sulten hund, en mand uden benzin og en ombejlet tankbil

  

 

En rocksanger

 

… og en frelser

 -

Mad Max - et must for post-apokalypse-entusiaster, læderfetichister og mennesker, der drømmer om brølende V-8′ere og muligheden for at træde sømmet i bund på de uendelige australske landeveje.


Ja, så skete det. Vores hosts harddisk døde (må den hvile i fred), hvilket vil sige at vi har mistet alle filer. Heldigvis havde jeg en backup, dog var af ældre dato, som nu er kommet op. Det vil sige at alle indlæg stadig er at finde, men desværre mangler de billeder som vi selv havde liggende på serveren til de nyeste indlæg.


Movie Alley er tilbage

8. april 2009

Efter et par dage med problemer, pga. et server-skifte der ikke gik helt som det skulle, er Movie Alley nu oppe at køre igen. Og med den nye server, skulle bloggen gerne være hurtigere samt en hel del mere stabil end tidligere. Vi håber i hvert fald på det bedste.