Vigilante (1983)
“Hey, I don’t know about you guys, but me … I’ve had it up to here!”
Det er nok en overdrivelse at hæfte betegnelsen “lødig underholdning” eller “stor filmkunst” på instruktøren William Lustig’s genrefilm Vigilante fra 1983. En film der, som man nok kan regne ud, har hævnmotivet som grundtema ligesom Michael Winner’s Death Wish fra 1974 - et tema som er blevet brugt flittigt op igennem filmhistorien.
Skepsis gjort til skamme
Da jeg kastede Vigilante i maskinen, var det med nogen skepsis, men navne som Robert Forster, Fred Williamson og karakterskuespilleren Joe “Maniac” Spinell gjorde deres til at overtale mig - og jeg blev faktisk positivt overrasket. Vigilante er glimrende underholdning.
Brutale sadister, magtesløst politi og et korrupt retssystem
Historien er dejligt enkel: Eddie Marino’s (Robert Forster) hustru og barn overfaldes i hjemmet af en uhørt brutal og sadistisk gadebande. Hustruen mishandles, og barnet myrdes. Lederen af banden fængsles, men den efterfølgende retssag udvikler sig til en farce. Ydermere må vores hårdt ramte Eddie en tur i fængsel grundet foragt for retten. Det siger sig selv, at han forlader fængslet som en bitter mand.
Eddie søger hævn
Eddie’s ven Nick (Fred Williamson), der leder en lille, men effektiv selvtægtsgruppe, opfordrede ham oprindeligt til at tage sagen i egen hånd, eventuelt med gruppens hjælp - noget den retskafne Eddie indledningsvis var afvisende overfor, selvom banden, hvis medlemmer her fremstilles som noget nær helvedes engle, er ret øretæveindbydende - men efter den groteske retssag og turen i fængsel kommer Eddie på bedre tanker.
Mere brutal end “Death Wish”
Handlingen udvikler sig selvfølgeligt i retning af adskillige voldelige og blodige opgør krydret med en fremragende biljagt i den sidste del af filmen - alt sammmen smukt skudt i Panavision. Vigilante er klart mere brutal end Death Wish, der på den anden side har det store navn Charles Bronson på rollelisten.
En visuelt interessant film
En stærkt spillende Robert Forster og en supercool/oversej Fred Williamson er sammen med Jay Chattaway’s musik med til at gøre Vigilante seværdig. En pæn del af handlingen udspiller sig i New Yorks Citys rå gader, og den fremragende brug af locations er virkeligt med til at hæve niveauet og gøre filmen visuelt interessant. Den må i alle tilfælde regnes blandt William Lustig’s bedste.
Vigilante (1983) - Trailer:


